Gymnastik for de mindste er et hyggeligt og roligt hold for de helt små børn og deres forældre – en sanselig og nærværende introduktion til bevægelse og gymnastik.
Træningen starter i en rolig rundkreds, hvor vi giver os tid til at lande og finde ind i stemningen sammen med vores små. Vi synger, lytter til musik, danser og leger med sansestimulerende redskaber, der kilder både tæer og lattermuskler.
🧸 Når kroppen er varmet op, inviterer vi børnene til at tumle og gå på opdagelse i redskabsbaner – altid sammen med deres voksne. Banerne opbygges og ryddes i fællesskab, så vi alle bidrager til en god oplevelse for både børn og instruktører.
Vi har fokus på:
Tryghed, nærvær og fordybelse
At spejle og støtte børnenes naturlige bevægelsesglæde
At skabe en rar og stimulerende ramme for de mindste og deres voksne
👟 Holdet ledes af Sandra og Maiken, som med ro, varme og erfaring skaber et trygt fællesskab for børn og forældre.
📅 Første træning er i uge 36, og sæsonen slutter i uge 13 i 2026.
🎉 Vi afslutter sæsonen med en fælles opvisning lørdag den 21. marts 2026.
🧢 Prisen inkluderer flot gymnastiktøj eller dragt til en værdi af ca. 200 kr.
Her kan du følge med i holdets aktiviteter.
Udfyld nedenstående formular for at tilmelde dig holdet. Tilmeldingen åbner mandag den 18. august.