Menu

Springmix 0. - 1. klasse (tirsdagsholdet)

Springmix 0. - 1. klasse (tirsdagsholdet)

Dette er holdet for dig, som gerne vil gå til springgymnastik, hvad end du er dreng eller pige, ny eller øvet – Du er hjertens velkommen!

Vi møder børnene på deres niveau, når vi øver basisgymnastik, og gennem sæsonen vil vi komme tættere på målet om at mestre bl.a. vejrmøller, flikflak, håndstand og salto. 

Vi vil i løbet af timen lege, lave små serier og springe en hel masse på mange forskellige måder. 

 

Instruktører og Hjælpere: Christinna Fogh Jæger, Ditte Marie Kvist von Moos, Dorthe Møller Iversen, Sara Kristensen og Line Dahl Holst

Træningstid: Tirsdag kl. 15.45-16.45

Pris kr.: 700,00,- *

*Ud over kontingentet betales kr. 300,00,- til opvisningstøj, hvis du ikke allerede ejer “basis-dragten”. Denne betaling kommer senere.

I sæson 2024/25 vil alle “Mixspringhold” ud over kontingent, skulle købe holdenes basisdragt til kr.300,00,-, hvis de ikke allerede har den. Basisdragten er en genbrugsdragt, som de samme hold købte sidste sæson. Dette er altså kun en ekstraudgift for nye på holdene.

I løbet af sæsonen, vil vi facilitere mulighed for køb/salg af brugte dragter, hvis børn fra sidste sæson ikke skal gå til gymnastik igen.

Alle gymnaster får, som del af kontingentet, en tøj-del mere til opvisningsdragten, som gør, at holdene adskiller sig fra hinanden og gør denne sæson unik for den enkelte.  

Gymnastikudvalget tog i sæson 2023/24 en beslutning om at afprøve dette med flere begrundelser for øje.
1) Gymnastiktøj er dyrt og ved at genbruge en basisdragt kan vi over tid spare forældrene for en del penge.
2) Med fokus på bæredygtighed.
3) Med øje for punkt 1 og 2 ønsker vi stadig, at vores gymnaster får en rigtig opvisningsdragt i stedet for alternativt en ensfarvet t-shirt.

Se træningstider her.

Luk